Ih, hvor kom vi altså hinanden rigtigt nær i går. Aldrig har jeg været så tæt på andre campister, heldigvis. For det var både svedigt-varmt og lidt svært, at skulle trække vejret rytmisk i u-takt, fordi der ikke var plads til 110 fyldte lunger på en gang.

Vi var alle sammen stuvet sammen i tv-stuen på campingpladsen for at se VM finalen. Den var da ok, også sådan lidt på afstand. For jeg indrømmer at nærheden med så mange varme, entusiastiske fodboldfans, der alle havde hver deres overbeviste bud på hvordan hver enkelt spiller på banen skulle spille spillet, var lidt overvældende.

Jeg sneg mig derfor udenfor, hvor 20-30 andre fodboldfans havde taget opstilling og så kampen gennem de - heldigvis - store vinduer ind til fjernsynsstuen.

Vi havde frisk luft, kunne snildt liste hen efter flere kolde drikkevarer - og havde endda plads til at springe begejstret i vejret, når Italien scorede i straffesparkskonkurrencen.

Sådan, er der noget ved at se fodbold … næsten lige som i Parken, vi havde bare kortere til toiletterne her på Feddet.