Det er selvfølgelig ikke noget problem at holde jul i sin campingvogn. Julemaden er for eksempel ikke det store problem, som jeg oplever, mange campister gør det til.
Det er sjovt nok dem, som ikke har prøvet at holde jul i campingvognen endnu, der stejler ved tanken om stegeos i både campingvogn og fortelt.
For and eller flæskesteg - eller begge dele - hører selvfølgelig med til en rigtig julemiddag. Også når julen fejres i en campingvogn.
Vi undgår lugten af andesteg og flæskesteg sætter sig i campingvognen ved simpelthen at lave begge dele på vores Weber kuglegrill. Flæskestegen har aldrig smagt os bedre end i campingvognen juleaften.
Anden har vi også forsøgt os med på en ekstra stor Weber grill. Det gik godt, smagte fantastisk, men vi var da nervøst-spændte på om den overhovedet blev gennemstegt eller om den blev for tør.
Hører man til typen, der godt kan lide gæster til en tår gløgg og klejner i løbet af juleaftensdag, er det helt oplagt at sætte anden over i god tid. Duften spreder sig over hele campingpladsen og lokker alle til. For hvem kan modstå duften af andesteg juleaften.
Den nemme løsning på julemaden er at stege et par berberi andebryster, de smager fantastisk. Glædelig jul - i campingvognen.
O comments at "Julemad i campingvognen - hvordan gør man"
Comment Now!