Jeg faldt lige lidt i misundelsens grimme fælde. Tænk engang, de havde et myggenet, der var stort nok til at dække hele deres fortelt. Sådan et vil jeg have, så myg og hvepse kun kan mærke duften af af mine dunkende blodårer i de lune sommeraftener. Men de kan ikke komme ind, HA.


Jeg har ikke set så store myggenet herhjemme. Det allerbedste var, at man kunne se ugeneret ud på campingpladsen gennem nettet. Uden at de små firkanter forvirrede i ens synsfelt.

Man siger godt nok, at alt er større Over There. Det gælder så åbenbart også myggenet …